Obersts Muammar Gaddafi og den libyske regering, der kæmper for at bevare magten, er begyndt med at uddele kontanter til befolkningen, oplyser statskontrollerede medier i det nordafrikanske land.
Udbetalinger sker i form af lønstigninger, tilskud til mad og andre former for godtgørelser.
Det statslige tv siger, at hver familie vil modtage 500 libyske dinarer, svarende til cirka 2000 kroner for at dække stigninger i madpriser.
Offentligt ansatte vil få lønforhøjelser på op 150 procent, hedder det på tv.
Oplysningerne kommer samtidig med, at uroen fortsat breder sig i landet. Øjenvidner rapporterer om uroligheder flere steder i den vestlige del af landet, hvor Gaddafi traditionelt har stor opbakning.
I den østlige del af landet ser modstandere af Gaddafi ud til at få stadig stærkere fodfæste og er i stand til at konsolidere deres magtstilling.
En talsmand for den koalition, der kontrollerer den østlige by Benghazi, siger, at alle lovlige aftaler om olieleverancer vil blive overholdt af koalitionen.
- Aftaler med udenlandske firmaer bliver overholdt, hvis de er bindende og i den libyske befolknings interesse, siger Said Jammal bin Nour, der er medlem af den såkaldte 17. februar koalition, der styrer Benghazi.
Hovedparten af Libyens oliefelter og raffinaderier befinder sig i den østlige del af landet og siges at være ude af Muammar Gaddafis kontrol.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker