Den libyske regering har mødt repræsentanter for oprørerne, der kæmper for at fjerne Muammar Gaddafi fra magten, og ført samtaler med dem.
Møderne er foregået i Norge, Egypten og Italien, skriver en libysk regeringstalsmand til nyhedsbureauet Reuters.
Formålet med møderne er at finde frem til en fredsaftale mellem oprørerne, der fra deres base i den østlige del af Libyen i flere måneder har bekæmpet Gaddafis regeringsstyrker.
- I løbet af de seneste måneder har højtstående repræsentanter for regeringen mødt medlemmer af Libyens opposition i flere hovedstæder for at finde en fredelig udgang af krisen, skriver talsmanden.
Ifølge talsmanden har regeringerne i de tre lande, hvor samtalerne er foregået, været orienteret om møderne og været vidne til dem.
Der er ikke klart, om møderne mellem de libyske regeringsrepræsentanter og repræsentanterne for oprørernes overgangsråd, TNC, er sket med TNC's godkendelse.
TNC er af adskillige lande anerkendt som den eneste legitime repræsentant for den libyske befolkning.
Ifølge den libyske regeringstalsmand Moussa Ibrahim mødtes regeringsrepræsentanter i Rom med Abdel Fattah Younes al Abidi, der var Gaddafis sikkerhedsminister, indtil han gik over til oprørerne i februar.
Moussa Ibrahim føjer til, at nye møder mellem de to parter er planlagt.
Regeringen i Tripoli har tidligere fortalt, at den har været i kontakt med oppositionen. Men det er første gang, Gaddafi-styret giver detaljer om møderne, og hvem som har deltaget.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker