Repræsentanter for Libyens overgangsregering, TNC, siger til tv-stationen Al-Jazeera, at de ved, hvor landets tidligere leder Muammar Gaddafi befinder sig.
Samt at det kun er et spørgsmål om tid, før han pågribes.
Gaddafi følges via satellitter, og TNC ved angiveligt, at han kører rundt i et ørkenområder i den sydlige del af landet i en lille kolonne af køretøjer sammen med sine nærmeste medarbejdere og sikkerhedsvagter.
Abdul Hafiz Ghoga, der er næstformand for TNC, siger, at satellitter har sporet Gaddafi til et områder syd for ørkenbyen Sabha.
- Vi har bekræftede rapporter om, at Gaddafi er i den sydlige ørken. Han opholder sig ikke på et sted, men han bevæger sig rundt med sine nærmeste medarbejdere, siger Abdul Hafiz Ghoga til Al-Jazeera.
- Det er kun et spørgsmål om tid, før vi fanger ham, siger han videre.
Han understreger dog, at TNC ser det som sin vigtigste opgave i øjeblikket at indtage og få fuld kontrol over havnebyen Sirte, Gaddafis fødeby.
Her har TNC's styrker mødt uventet stor modstand fra styrker, der stadig er loyale over for Muammar Gaddafi.
TNC's styrker har langsomt indtaget flere og flere dele af Sirte i løbet af den seneste uge, og Gaddafi-loyale styrker kontrollerer nu kun to bydele.
Fredag meddelte TNC, at den sender flere kampvogne og soldater til Sirte for endelig at få bugt med Gaddafis styrker.
Siden TNC's styrker indtog hovedstaden Tripoli for et par måneder siden, har Gaddafi haft held til at gemme sig og undgå at blive taget til fange.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned