Libyens tidligere olieminister, Omar Fathi Bin Shatwan, har også besluttet sig for ikke at ville lege med mere. Han er flygtet til middelhavsøen Malta fra den belejrede libyske by Misrata, oplyser det libyske udenrigsministerium.
Han er ankommet til Malta fredag i sidste uge i en mindre trawler, men hans tilstedeværelse er blevet holdt hemmelig, siger ministeriet.
Shatwan har også tjenestegjort som industriminister, og han var formand for en libysk-maltesisk bilateral kommission, inden han trak sig fra den libyske regering i 2007.
Malta har sendt begrænsede mængder af humanitær nødhjælp til Misrata, der er Libyens tredjestørste by, med trawlere. Men denne er den første bekræftelse på, at en libysk statsborger har benyttet et skib til at slippe bort fra det borgerkrigshærgede land.
Inden begyndelsen på et folkeligt oprør mod landets leder, Muammar Gaddafi, stod Libyen for omkring to procent af verdens olieproduktion.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker