Libysk afhopper: Gaddafi bag Lockerbie

Muammar Gaddafi gav selv ordren om Lockerbie-attentatet, siger Libyens afhoppede justitsminister, Mustafa Mohamed Abud al-Jalil, til den svenske avis expressen.se.

Han siger, at han har beviser for sin påstand.

I attentatet den 21. december 1988 blev 270 mennesker dræbt, da en bombe eksploderede i et fly over den skotske by Lockerbie.

FN indførte i 1992 sanktioner mod Libyen, som ikke samarbejdede, så mistænkte kunne pågribes.

Først i 1999 udleverede Libyen to mænd til retsforfølgelse.

/ritzau/TT

Muammar Gaddafi gav selv ordre til Lockerbie-bombe, siger Libyens afhoppede justitsminister.

Offentliggjort Sidst opdateret