Libyens statslige tv rapporterer om skudvekslinger og eksplosioner ved lufthavnen i den østlige libyske by Benghazi, der kontrolleres af oprørere.
Samtidig rapporterer libysk tv, at styrker, der er loyale over for Libyens leder, Muammar Gaddafi, har indtaget byen Misrata i den vestlige del af Libyen.
Misrata er den sidste by i det vestlige Libyen, der har været på oprørernes hænder.
- De væbnede styrker kontrollerer nu Misrata. Byen bliver nu renset for terrorbander, rapporterer Al-Libya tv.
Indbyggere og oprørere i Misrata afviser imidlertid, at byen skulle være faldet til Gaddafis styrker.
Gaddafi meddelte onsdag, at hans styrker ville genindtage Misrata, der er landets tredjestørste by og ligger 200 kilometer øst for hovedstaden Tripoli.
Oplysningerne om, at Gaddafis styrker er på fremmarch i Misrata og Benghazi kommer, samtidig med at det internationale samfund er ved at lægge op til ikke bare en flyveforbudszone over Libyen, men også muligheden for militær indgriben i Libyen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker