Medlemmer af en libysk hærenhed i byen Benghazi er deserteret og har tilsluttet sig oprøret mod Libyens mangeårige autoritære leder Muammar Gaddafi.
Det siger indbyggere i Benghazi til nyhedsbureauet Reuters.
Habib al-Obaidi, der leder intensivafdelingen på al-Jalae hospitalet i Benghazi, oplyser, at medlemmer af den militære Thunderbolt-enhed er ankommet til hospitalet med sårede soldater.
- Soldaterne siger, at de har overmandet hærenheder, der er loyale over for Gaddafi, fortæller Habib al-Obaidi og fortsætter:
- Soldaterne siger, at de nu går sammen med modstanderne af Gaddafis styre.
Oplysningen bekræftes af en advokat ved navn Mohamed al-Manamen. Er oplysningerne korrekte er det første gang under oprøret mod Gaddafi, at dele af hans sikkerhedsapparat har brudt med ham.
Oplysningerne er ikke bekræftet fra anden side.
Samtidig rapporterer den britiske tv-station BBC, at det forlyder, at en hel hærgarnison er kommet under demonstranternes kontrol.
Habib al-Obaidi siger desuden, at mindst 50 personer er dræbt af sikkerhedsstyrker i Benghazi siden klokken 14.00 søndag.
- Søndagen er en tragedie. Vi har modtaget 50 døde. De fleste er ramt af skud i hovedet, siger chefen for hospitalets intensivafdelingen.
Flere end 200 er såret, og manges tilstand beskrives som kritisk.
Tidligere oplyste tv-stationerne BBC og al-Jazeera, at flere end 220 mennesker er dræbt i Benghazi i weekenden under sammenstød mellem modstandere af Gaddafi og sikkerhedsstyrker.
Demonstrationer mod Gaddafi begyndte onsdag og er taget dramatisk til i styrke hen over weekenden. Der er rapporter om sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i en række større byer.
Øjenvidner fortæller, at sikkerhedssoldater skyder direkte mod demonstranter, og at mange af de dræbt er skudt i hovedet.
Demonstranter er utilfreds med Gaddafis autoritære styre og kræver demokrati og bedre levestandard.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned