Såkaldte revolutionære militser holder omkring 7000 mennesker som fanger i tilbageholdelsescentre i Libyen.
Mange af de tilbageholdte er udlændinge.
Oplysningerne står at læse i en ny FN-rapport, som FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, står bag.
Rapporten skal bruges i forbindelse med et møde på mandag i FN's Sikkerhedsråd, hvor genopbygning af Libyen efter diktatoren Muammar Gaddafis død skal drøftes.
De politiske fanger, der var tilbageholdt under Gaddafi, er sat fri, hedder det i rapporten, men der er så 7000 nye fanger.
Der er ikke noget retsvæsen involveret, fordi der ikke er noget funktionsdygtigt politi eller juridisk system.
Broderparten af fangerne er afrikanere fra landene syd for Sahara. De beskyldes for at have været lejesoldater for Gaddafi.
- Nogle tilbageholdte har angiveligt været udsat for tortur eller dårlig behandling. Der er meldt om sager, hvor enkeltpersoner er blevet ramt på på grund af deres hudfarve, står der i rapporten.
De såkaldte "revolutionære brigader" er overvejende stammebaseret. De slog kræfterne sammen for at kæmpe imod Gaddafi, men diplomater og FN-embedsmænd siger, at de har bibeholdt kontrollen med deres egne regioner.
Rapporten siger videre, at overgangsrådet TNC, der i øjeblikket leder landet, er begyndt at tage over fra militserne, men at der fortsat er et stort arbejde at gøre, når det gælder forholdene i forbindelse med tilbageholdelserne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde