Libyske minifly bomber oprørsby

Libyens hær har rettet luftangreb mod fire stor olietanke i den belejrede oprørsby Misrata i den vestlige del af landet.

Bombeangrebet har fået olietankene til at bryde i brand, og ifølge en talsmand for oprørerne har ilden spredt sig til fire andre tanke.

Ifølge oprørstalsmanden Ahmed Hassan brugte regeringshæren små fly af den type, der normalt bruges til at sprede pesticider over marker.

Angrebet var rettet mod området Qasr Ahmed nær byens havn, og før bomberne faldt, underrettede oprørerne Nato, som opretholder en flyveforbudszone over Libyen.

Men ifølge oprørerne kom der ikke noget svar fra Nato.

/ritzau/Reuters

På trods af flyveforbud har den libyske regeringshær ifølge oprørere rettet luftangreb mod havnebyen Misrata.

Offentliggjort Sidst opdateret