Rebellerne i Libyens Nationale Overgangsråd, som indædt bekriger landets mangeårige enehersker Gaddafi, tager nu endnu et skridt på vejen mod at blive en regulær regering.
De prodemokratiske oprøre sætter nu navne på deres ministerhold, rapporterer AFP.
- Vi har et hold på 15 ministre, en præsident og hans stedfortræder, siger vicepræsident Abdelhafez Ghoga, der fungerer som talsmand for rådet.
Overgangsrådet, der tæller 31 mand, får ikke blot en indenrigsminister, udenrigsminister og forsvarsminister. De får også ministre for blødere områder som kultur og miljø.
Rådets øverste leder, Mustafa Abdel Jalil, besøger i øjeblikket London, hvor han indtrængende beder sine internationale allierede om flere våben.
Ellers risikerer kampen mod regimet at sumpe til i et dødvande, lyder det.
- Oberst Gaddafi har tunge våben, siger Jalil, som tilføjer:
- Hvis vi får et minimum af bevæbning til vores krigere, vil det få en stor betydning for revolutionen.
Kampene på landjorden i Libyen er gået i hårdknude. Regeringen sidder solidt plantet i hovedstaden Tripoli, mens rebellerne holder fast i de østlige dele af landet fra hovedbyen Benghazi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde