Libyske styrker har generobret havn i Sirte
Styrker, der er loyale mod Libyens regering, er tæt på at generobre kystby, som er Islamisk Stats højborg.
Militære enheder, der er i alliance med Libyens enhedsregering, har generobret havnen i
kystbyen Sirte fra Islamisk Stat, siger en talsmand for de regeringsloyale enheder.
- Styrkerne har omringet Sirte og har også taget kontrol over et beboelsesområde øst for Sire, som Islamisk Stats vigtigste base i Libyen, siger talsmanden, Rida Issa.
Styrkerne indgår i en omfattende operation, som støttes af Libyens FN-støttede regering i Tripoli.
Tidligere har talsmænd for de regeringstro enheder sagt, at Sirte forventes befriet inden for få dage, efter at et modangreb mod Islamisk Stat blev sat ind i sidste måned.
De regeringstro styrker er rykket hurtigere frem end ventet. De møder modstand fra Islamisk Stats krigere, som blandt andet har placeret snigskytter og miner rundt om i Sirte, oplyser talsmanden.
Kampfly bomber den yderliggående islamistiske gruppes stillinger fra luften.
Under kampe i Sirte fredag blev 11 mand fra de regeringstro styrker dræbt og 35 andre blev såret. Siden kampene om Sirte begyndte i begyndelsen af maj er over 100 af de regeringstro soldater blevet dræbt og over 500 er blevet såret.
Menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch har tidligere sagt, at Islamisk Stat har dræbt et stort antal mennesker med halshugninger og skud i Sirte. Human Rights Watch, som har base i New York, siger, at IS samtidig har forårsaget stor nød for indbyggerne i Sirte ved at forhindre dem i at få tilstrækkeligt med mad, medicin, brændsel og penge siden februar 2015.
IS indtog Sirte for et år siden, da gruppen udnyttede det kaos, som opstod i landet, da rivaliserende militser og regeringer kæmpede om magten i tomrummet efter et oprør, der førte til diktatoren Muammar Gaddafis fald.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde