Lieberman er tilbage som Israels udenrigsminister
Foto: Amir Cohen /Scanpix
Amir Cohen /Scanpix
Lederen af det højrenationalistiske parti Yisrael Beitenu er taget i ed som Israels udenrigsminister, efter at han i onsdags blev frikendt for anklager om korruption.
Han forlod posten i fjor, da korruptionsanklagerne blev rejst imod ham.
Men siden da har premierminister Benjamin Netanyahu holdt posten åben for ham.
Hans genindtræden på Israels politiske scene ventes at skærpe tonen i diplomatiet.
Han har åbent udtrykt sin skepsis over for de forhandlinger, som USA har fået i stand mellem israelere og palæstinensere.
De begyndte i juli efter tre års stilstand.
Lieberman har erklæret, at det er umuligt for de to parter at finde frem til en permanent løsning på deres problemer.
I sidste uge beskrev Netanyahu også forhandlingerne som meget problematiske. Han sagde, at forhandlingerne indtil nu ikke har bragt fremskridt med sig.
USA's udenrigsminister, John Kerry, har advaret om, at der kan komme en ny palæstinensisk opstand, den tredje, hvis forhandlingerne slår fejl.
Lieberman har før udløst debat ved at stille spørgsmål ved israelske araberes loyalitet over for Israel. Han har foreslået, at nogle arabiske samfund i Israel overføres til palæstinensisk kontrol som led i en handel om landområder for fred.
Palæstinensernes leder, selvstyrepræsident Mahmoud Abbas, har Lieberman betegnet som en hindring for fred.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker