Irakiske sikkerhedssoldater og politi har afdækket en massegrav i byen Dujail nord for Bagdad.
I graven er fundet 40 lig. De fleste er taxichauffører, siger en kilde ved det irakiske indenrigsministerium. Alle menes dræbt inden for de seneste to år.
- Alle er mænd. Og alle er ramt af skud, siger en talsmand for politiet.
Han føjer til, at flere af ofrene er blevet dræbt inden for de seneste to uger.
Ifølge politiet er tre mænd blevet anholdt i sagen. Der er ingen oplysninger om motivet til de mange drab.
Vold mod civile er faldet dramatisk i Irak i den senere tid, men voldelige angreb og overfald finder stadig sted dagligt.
Ifølge tal fra indenrigsministeriet i Bagdad skete der 239 drab i Irak i august måned. Her er overfald og drab på politibetjente og militære personer ikke medregnet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker