Ligdele fundet ved Costa Concordia
Ligrester er fundet ved vraget af det italienske krydstogtskib Costa Concordia, oplyser redningsmandskab 10 dage efter, at skibet kom på ret køl.
Italienske dykkere, der leder efter to savnede fra forliset sidste år, fandt menneskeresterne torsdag, oplyser det organ, som leder bjærgningen af skibsvraget.
- Ved undersøgelser i vandet nær den centrale del af skibet har kystvagten fundet menneskerester, som vil blive identificeret ved hjælp af dna-prøver, oplyser en talsmand.
32 ud af de mere end 4000 om bord druknede ved ulykken, og to af de omkomne er fortsat savnet, efter at skibet kæntrede 13. januar 2012.
De to savnede er en indisk tjener og en italiensk passager.
Arbejdet med at bringe det kæntrede italienske krydstogtskib på ret køl blev indledt i sidste uge, og operationen forløb som planlagt.
Det 290 meter lange skib - endnu længere og dobbelt så tungt som det berømte Titanic - blev under aktionen gradvist trukket op ud for den italienske ø Giglio.
Costa Concordia kæntrede i januar 2012, da det sejlede for tæt på øen og ramte en undersøisk klippe.
Under arbejdet, der foregik med enorme hejseværk og spil, blev der ikke fundet lig under vraget.
Bjærgningen, der sluttede sidste mandag, er angiveligt den største i søfartens historie.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned