Lille fald i britisk inflation men minister advarer om hårde tider
Vi er nødt til at træffe hårde beslutninger for at takle inflationen, siger finansminister Jeremy Hunt.
Inflationen i Storbritannien i november er opgjort til 10,7 procent.
Det viser tal fra den statistiske myndighed.
Det er et lille fald i forhold til oktober, hvor inflationen ramte 11,1 procent i forhold til samme måned sidste år.
Stigningerne i briternes leveomkostninger er dog fortsat de højeste i næsten 40 år, rapporterer BBC.
Den konservative finansminister Jeremy Hunt mener, at skaderne på britisk økonomi vil fortsætte, hvis regeringen tager de forkerte beslutninger. Det siger han i en kommentar til dagens inflationstal.
- Jeg ved, at det er hårdt for mange lige nu, men det er afgørende, at vi tager de hårde beslutninger, som er nødvendige for at takle inflationen. Det er fjende nummer ét, som gør alle fattigere.
- Hvis vi tager de forkerte valg nu, vil de høje priser bestå og forlænge smerten for millioner, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned