Lille maleri af Botticelli solgt for megasum
Portrætmaleriet af Sandro Botticelli blev i september vist frem i London på Sotheby's auktion. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Portræt af ung mand fra Firenze af renæssancekunstner Botticelli solgt på auktion for 565 millioner kroner.
Et lille maleri af den italienske renæssancekunster Sandro Botticelli er torsdag solgt på Sothebys auktionshus i New York for et pænt stykke over en halv milliard kroner.
Den nøjagtige pris er 92,2 millioner dollar eller 565 millioner kroner.
Det er ny rekord for et Botticelli-maleri og den næsthøjeste pris opnået for et maleri af en italiensk maler.
Leonardo da Vincis "Salvator Mundi" satte i 2017 verdensrekord ikke bare for malerier, men for kunstværker generelt. Det hentede en pris på 450 millioner dollar (2,7 milliarder kroner med den aktuelle vekselkurs, red.).
"Young Man Holding a Roundel" (ung mand holder en medaljon) hedder værket fra Botticelli, der levede fra 1445 til 1510. Han var den førende renæssancekunster i Firenze.
Det er et billede af en ukendt ung mand fra Firenze i slutningen af 1400-tallet.
Det et er et af kun en snes portrætter af Botticelli, som stadig findes.
Hans helt store værker er "Venus Fødsel" og "Primavera", der er de store attraktioner på et af verdens mest velbesøgte museer: Uffici i Firenze.
Alle de bud, der blev givet under auktionen i New York, foregik online eller over telefonen. Køberens identitet kendes ikke umiddelbart.
Den tidligere - ukendte - ejer af maleriet købte det i 1982 for 1,3 millioner dollar (8 millioner kroner) på en auktion i Storbritannien.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker