Lille passagerfly kolliderer med kampfly i Tyskland
Foto: Ina Fassbender /Scanpix
Ina Fassbender /Scanpix
Et civilt fly styrtede mandag til jorden i det vestlige Tyskland efter at være kollideret med et militærfly i forbindelse med en fælles flyveøvelse, siger en talsmand for politiet.
Det lille fly fra producenten Learjet med to personer om bord gik op i flammer, da det ramte jorden i et skovområde i Nordrhein-Westfalen.
Mindst en af passagererne er døde, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Flyet passerede efter kollisionen byen Olsberg, men blev i luften så længe, at det først styrtede i udkanten af byen.
Militærflyet - en Eurofighter - blev slemt skadet ved sammenstødet, men formåede at lande sikkert på en militærbase nær Köln, oplyser oberst Andreas Hoppe.
Begge flyvemaskiner blev ramt på vingen og på selve skroget, fortæller han.
Nedstyrtningsstedet var svært at nå frem til, men ligdele blev fundet nær stedet, siger en talsmand for politiet.
Learjet-flyet er ejet af et datterselskab til Airbus Forsvar og Rum, der har til opgave at hjælpe det tyske militær med diverse øvelser.
Efterforskere fra militæret og regeringen er blevet sendt til nedstyrtningsstedet for at undersøge sagen nærmere.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned