Et fly med mindst 13 passagerer om bord er forsvundet over Nepal. Det oplyser lokale myndigheder, der også siger, at seks udlændinge, heriblandt fire amerikanere, var blandt passagererne.
Flyet fra selskabet Angi Air var på vej tilbage til Katmandu, efter at det måtte opgive at lande i Lukla på grund af dårligt vejr.
Lukla er en lille flyveplads højt oppe i Himalaya-bjergene nær Mount Everest, og det er et populært mål for udlændinge.
Lokale øjenvidner siger til tv-kanalen ABC, at de har set flyet styrte ned i Makawanpur-distriktet sydøst for hovedstaden.
- Der ligger små stykker af flyet spredt over det hele, og man kan også se kropsdele. Vi er alle så chokerede, siger landsbyboeren Pratap Lama.
Meldingerne er endnu ikke bekræftet, men myndighederne har sendt en helikopter af sted for at lede.
18 personer - heraf 12 tyskere - blev dræbt, da et mindre passagerfly styrtede ned i 2008 i Lukla.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker