Litauens præsident besøger Timosjenko
Grybauskaite siger, at Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, har lovet hende, at hun må besøge Timosjenko, der afsoner en fængselsstraf.
Timosjenko er tidligere premierminister, som i fjor blev dømt syv års fængsel for magtmisbrug efter en retssag, der er kritiseret af Vesten for at være politisk.
- Det ser ud til, at hun i morgen flyttes til Kharkiv-hospitalet, siger den litauiske præsident i Vilnius, hovedstaden i Litauen.
- Vi er blevet enige med præsidenten om, at jeg får mulighed for at møde hende i Kharkiv, tilføjer præsident Grybauskaite.
Hun tilføjer, at flytningen sker efter tysk pres på vegne af den fængslede Timosjenko, der i et stykke tid har klaget over rygsmerter.
Timosjenko har afvist at blive behandlet på et ukrainsk hospital, efter at en anden fængslet tidligere minister blev syg under hospitalsbehandling.
De ukrainske myndigheder har også afvist at lade hende rejse til behandling i udlandet.
Hele sagen har ført til, at ministre og højtstående embedsmænd fra udlandet truer med at boykotte besøg i Ukraine i forbindelse med EM i fodbold i juni og juli, der afholdes i Ukraine og Polen.
I fredags gik Timosjenko med til at lade sig behandle på et lokalt hospital af en tysk læge.
Det skete, efter at hun havde haft besøg af lederen fra en tysk lægeklinik.
- Geopolitisk er Ukraines integrationsproces vigtig for hele Europa og for Ukraine. Europa må kræve beskyttelse af menneskerettigheder fra alle lande uden dobbeltstandarder, siger Litauens præsident.
/ritzau/AFP
I løbet af ugen mødes Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, med Julia Timosjenko på et hospital i Ukraine.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned