Livsfarlig naturbrand fortærer velhaverboliger i Los Angeles
Hundredvis af brandfolk arbejder på at slukke den omfattende naturbrand. Både fra luft og land angriber de flammerne med vand. Foto: David Swanson/Ritzau Scanpix
Der er panik i millionbyen Los Angeles. En voldsom naturbrand hærger i boligområdet mellem Santa Monica og Malibu. Vind af orkanstyrke forværrer situationen.
Ifølge Reuters er der dog flere, der bliver behandlet for forbrændinger i Malibu.
Annonce
Mange beboere blev overraskede, da branden tirsdag formiddag lokal tid brød ud og hurtigt udviklede sig.
En mand ved navn Gary beretter om varm aske, som regnede ned over Sea Ridge i området.
- Jeg kunne se røg i det fjerne, og jeg blev forsikret om, at det ikke ville bevæge sig over bakken. Fem minutter senere kommer det ned ad den, siger han.
- Så begyndte alle at løbe og pakke deres hjem sammen.
Kelsey Trainor, en anden af de evakuerede beboere, siger, at ilden eksploderede i omfang, mens hun var på flugt.
- Da vi havde kørt omkring to eller tre mil (knap fire kilometer, red.) og nåede bunden af bakken, blev vi fastlåst. Der var ild på begge sider, og vi kunne ikke komme videre, siger hun.
Og situationen bliver kun mere kritisk af, at branden rammer området samtidig med sæsonens Santa Ana-vinde.
Ifølge prognoser kan der i øjeblikket ventes vindstød på op til 160 kilometer i timen. Det kan vise sig at blive den værste storm i et årti.
- Det ser ret bekymrende ud. Jeg tror, at det bliver en hård nat, lød det onsdag morgen dansk tid fra meteorologen Daniel Swain.
Den alvorlige situation i kendisbyen har også resulteret i aflysninger af flere ekstravagante arrangementer.
Annonce
Det gælder blandt andet nomineringerne til SAG Awards.
Arrangementet er ofte en indikator for, hvordan Oscar-nomineringerne kommer til at se ud.
Guvernør i Californien Gavin Newsom fortæller, at præsident Joe Biden har godkendt føderal hjælp til brandvæsnet.
I am being frequently briefed on the wildfires in west Los Angeles. My team and I are in touch with state and local officials, and I have offered any federal assistance that is needed to help suppress the terrible Pacific Palisades fire. Earlier tonight, FEMA approved a Fire…
- Ingen politik, ingen hændervriden, ingen fodkys. USA's præsident sagde: "Ja, har du brug for andet?", lyder det.
Til sammenligning har den kommende præsident, Donald Trump, tidligere truet med at tilbageholde brandhjælp til det demokratiske Californien.
/ritzau/
Kort om branden i Palisades-området
* Branden i Pacific Palisades-området er ude af kontrol. Ilden buldrer frem, med hvad der svarer til fem fodboldbaner i minuttet.
* Ilden har fortæret området, der udgør knap 1200 hektar.
* Brandvæsnet advarer om "tornadolignende" vinde, der komplicerer slukningen af branden.
* Der er erklæret undtagelsestilstand i Los Angeles, efter at yderligere to naturbrande er brudt ud i storbyen. Den ene nord for San Fernando og den anden i Altadena, der ligger nord for Pasadena.
Kilder: CNN.
/ritzau/
Santa Ana-vinde
* Santa Ana-vinde er normale i det sydlige Californien i vintermånederne.
* Der er tale om tørre, varme og kraftige nordøstlige vinde, der blæser fra det indre af det sydlige Californien og ud mod kysten. Fra den modsatte retning kommer fugtig luft ind fra Stillehavet.
* Vindene bliver skabt af et højtryk over det vestlige ørkenområde Great Basin. Når de bevæger sig herfra mod det sydlige Californien, bliver vindene varmere og tørrere, i takt med at de presser sig over høje bjergkæder.
* Santa Ana kædes sammen med de værste naturbrande i Sydcalifornien. Den ekstreme mangel på fugt får vegetationen i området til at tørre ud, og den høje vindhastighed kan få enhver gnist til at vokse sig til en brand.
Kilder: Associated Press.
/ritzau/
Palisades-området er hjemsted for flere film- og musikstjerner. Det gælder blandt andre skuespiller Mark Hamill, der spillede Luke Skywalker i Star Wars-filmene. Også skuespillerne Tom Hanks og Ben Affleck har huse i området. Foto: David Swanson/Ritzau Scanpix
Naturbranden i området er brudt ud, samtidig med at Santa Ana-vinde tager fat. De tørre vinde puster til ilden og gør situationen mere kritisk. Foto: Ringo Chiu/Reuters
Seneste artikler
Gitte ser Sydhavsøerne gennem sit kamera
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu vil Biltema se på kantsten
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Nu reagerer kommunen på tung trafik i landsby: Vejen er ikke bygget til store lastbiler
Landsbyboere slog alarm for fem år siden: Nu frygter de endnu mere tung trafik
Mest læste artikler
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu vil Biltema se på kantsten
Snart åbner lagersalg på Falster
De flyttede på landet for roen: Nu buldrer 55 ton lastbiler forbi dem flere gange om dagen