Livsfarlige tsunamier: Se de værste siden 2004 her
Et undersøisk jordskælv, der blev målt til 8,0, skabte natten til onsdag dansk tid frygt for ødelæggende flodbølger mange steder i Stillehavet.
En mindre tsunami ramte dele af Salomonøerne, men heldigvis lader det ikke til, at naturen viste kræfter i samme omfang som ved tidligere tsunamier, som har ramt de senere år:
* 26. december 2004: Et jordskælv på 9,3 ud for Sumatras kyst udløser en tsunami, der koster 220.000 mennesker livet i landene omkring Det Indiske Ocean. Værst ramt er Indonesien, hvor 168.000 dør.
* 17. juli 2006: Et jordskælv på 7,7 rammer ud for øen Java i Indonesien og udløser en tsunami. Mindst 654 dræbt.
* 2. april 2007: Et jordskælv på 8,0 ved de vestlige Salomon-øer udløser en tsunami, der koster 52 menneskeliv og gør tusinder hjemløse.
* 29. september 2009: En tsunami, der er udløst af et jordskælv på 9,3, jævner landsbyer og turistområder med jorden i Samoa og på naboøerne Amerikansk Samoa og det nordlige Tonga. Over 190 dræbt.
* 25.-26. oktober 2010: Mindst 112 meldes dræbt, og over 500 er savnet som følge af en tsunami, der er udløst af et jordskælv på 7,7 ud for den indonesiske ø Sumatra.
* 11. marts 2011: Et undersøisk jordskælv på 8,9 udløser en voldsom tsunami i det nordlige Japan. I havnebyen Sendai skal bølgen have været omkring 10 meter høj.
* 11. april 2012: Thailand og Indien og flere andre lande advarer indbyggere mod ophold på visse kyststrækninger efter tsunamiadvarsler for hele Det Indiske Ocean.
* 6. februar 2013: Et kraftigt jordskælv på 8,0 ved Solomonøerne udløser tsunami-advarsler i en større region i den sydvestlige del af Stillehavet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet