Løbet kørt for svensk borgerlig alliance

Alliansen, som den svenske borgerlige koalition betegnes, fik onsdag endnu et riksdagsmandat føjet til listen, efter at fintællingen efter det svenske valg nåede 5947 af 6063 distrikter.

Dermed råder den borgerlige koalition over 173 mandater, men det er stadig to fra absolut majoritet. Håbet om at nå de sidste mandater synes nu at være forsvundet, forklarer den svenske professor Svante Linusson.

- Ja, hvis der ikke har været en alvorlig regnefejl i nogle af de andre amter. Man skal aldrig sige aldrig, før alt er talt færdigt, men løbet ser ud til at være kørt, siger Svante Linusson, der er ekspert i valgudregninger ved Sveriges tekniske universitet, KHT.

Det endelige valgresultat forventes offentliggjort torsdag.

/ritzau/TT

Den borgerlige alliance i Sverige er to mandater fra et flertal. Men selv om det endelige valgresultat stadig venter, så er løbet kørt for partierne.

Offentliggjort Sidst opdateret