Det oplyser hans bror Abdulhakim ifølge de internationale nyhedsbureauer.
Abdel Basset al-Megrahi døde i sit hjem i Libyen efter en lang kamp mod kræft. På det seneste var hans tilstand blevet stærkt forværret, fortæller hans bror til Reuters.
Al-Megrahi er da også flere gange de seneste år blevet spået til at have meget kort tid tilbage at leve i.
For eksempel kunne CNN i sommeren 2011 berette, at han lå i koma og var døden nær, mens læger i 2009 mente, han kun havde et par måneder tilbage at leve i.
Det var i forbindelse med den tidligere efterretningsofficers løsladelse fra et fængsel i Skotland.
Her sad han ellers fængslet på livstid for bombeangrebet mod Pan Am-flyet, der eksploderede over den skotske by Lockerbie i 1988. Samtlige 259 personer på passagerflyet blev dræbt, og det samme gjorde 11 på landjorden.
Myndighederne tillod, at den al-Megrahi, der led af fremskreden prostatakræft, blev løsladt af humanitære grunde, og han fik lov at vende hjem til Libyen.
To år senere var al-Megrahi stadig i live og deltog blandt andet ved en støttedemonstration til ære for den senere væltede og dræbte oberst Muammar Gaddafi i Tripoli.
Det var ellers Gaddafi, som stod bag beslutningen om at udlevere al-Megrahi til retsforfølgelse i Storbritannien i 2001.
Abdel Basset al-Megrahi blev 60 år gammel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde