Den livstidsdømte libyer Abdel Basset al-Megrahi fra Lockerbie-terrorbomben bliver løsladt. Det oplyser den skotske justitsminister, Kenny MacAskill.
Megrahi er dødeligt syg af prostatakræft, og MacAskill siger på et pressemøde i Edinburgh, at bombemanden bliver løsladt på grund af barmhjertighed og kan vende tilbage til Libyen. Megrahi skønnes kun at have tre måneder tilbage at leve i.
Den 57-årige Abdel Basset al-Megrahi er tidligere libysk efterretningsagent. Han blev i 2001 idømt livsvarigt fængsel for mordet på alle 259 ombordværende på et Pan Am-jumbojetfly samt 11 mennesker, som døde på landjorden, da flyet eksploderede over den skotske by Lockerbie.
Han vil blive fløjet til Libyen senere torsdag.
Den skotske justitsministers beslutning kommer trods erklæret modstand fra den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, og fra USA's justitsminister, Eric Holder. Størstedelen af de ombordværende var amerikanere.
Også mange pårørende til dødsofre er modstandere af, at libyeren går fri.
- Megrahi står nu over for en dom fra en højere magt. Den er dødbringende, endelig og uafvendelig, siger Kenny MacAskill.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker