Med mindre end to uger tilbage af den svenske valgkamp optrappes løfterne, der taler til folk. Senest siger Centerpartiets leder, Maud Olofsson, til svensk tv, at det ikke vil være nødvendigt at hæve benzinafgifterne i valgperioden.
- Vi skal nok klare klimamålene alligevel. Det vil først være nødvendigt med en ny konkret bedømmelse i 2015, siger Olofsson i SVT's partilederkrydsild.
Olofsson blev også presset af spørgsmålet om, hvorfor hun og Centerpartiet havde ændret holdning til atomkraft.
Hun forsvarede kompromiset med, at det medfører, at den bæredygtige energi nu udbygges. Folkpartiets leder, Jan Björklund, har sagt, at han tror, at det vil medføre, at der bliver bygget tre nye værker. Men det havde Olofsson ingen kommentarer til.
- Det er ikke politikerne, der skal afgøre den sag. Det er heller ikke politikernes sag at investere. Vi giver ingen statslige subventioner, og vi har øget ansvaret for sikkerheden, sagde hun.
Olofsson henviser til, at hun i omkring 35 år har forsøgt at afvikle atomkraften og erstatte den med den bæredygtige, og at det jo er gået så som så.
Hun mener fortsat, at atomkraft ikke er nogen langsigtet energikilde, og hun er fortsat bange for den.
- Men man må leve med ting, som man ikke elsker, sagde hun og mindede om, at sikkerhedskravene på de svenske atomkraftværker er høje.
/ritzau/TT
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde