Løgne om dronningen

Offentliggjort Sidst opdateret

En stor begivenhed som dronning Elizabeths død tiltrækker personer med konspirationsteorier. De fisker i rørte vande, siger Karen Douglas, professor og forsker i konspirationer på University of Kent.

- Almindelige forklaringer fra hverdagen er måske ikke så overbevisende ved sådanne kæmpe begivenheder.

Her er nogle af de misinformationer, som er i cirkulation:

* En video, der er optaget med irske dansere foran Buckingham Palace i august, er sendt i omløb med en tekst om, at de fejrer dronningens død.

* Der er lavet et manipuleret billede af Meghan Markle, gift med dronningens barnebarn prins Harry. På billedet bærer Markle en T-shirt med teksten "The Queen is Dead".

* Bevægelsen QAnon, der tror på forskellige sammensværgelser, har brugt dronningens død til at rundsende en række påstande. Det gælder også en video, som ifølge QAnon-tilhængere viser en nøgen dreng, der flygter fra Buckingham Palace. Videoen er i virkeligheden en reklame for et gammelt tv-show.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.