Lokal bjergvandrer er fundet død i sit telt i Sydnorge
Dansker var savnet i Norge siden august. Helikopter fandt telt med den døde. Ingen mistanke om forbrydelse.
En dansk bjergvandrer, som har været savnet siden midten af august, er fundet død i sit telt i Setesdal i det sydlige Norge.
Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Der er tale om den 66-årige Torben Liliegreen fra Guldborgsund. Det skrev norsk politi i en pressemeddelelse, da han blev meldt savnet i august.
Politiet har ikke mistanke om nogen forbrydelse.
Han blev fundet død lidt nord for Raudvattnet, efter hans telt var blevet spottet fra en politihelikopter.
Helikopteren var sat ind sammen med fly fra Norsk Aeroklubb i eftersøgningen, oplyser politiet i Agder.
Manden havde været meldt savnet siden 13. august. Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet.
Den 66-årige var en erfaren bjergvandrer. Han tog til Setesdalen 17. juli for at vandre. Det var meningen, at han ville gå hele vejen til Kristiansand ifølge politiet.
Den sidste aktivitet på hans mobiltelefon var registreret ved middagstid 17. juli.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker