Lokale fiskere i søgelyset efter turistdrab i Thailand
Politiet på ferieø udvider efterforskningen efter drabet på to unge briter for en uge siden.
Drabene på to britiske turister på en ferieø i Thailand er fortsat ikke opklaret, og politiet udvider nu efterforskningen, der har stået på siden sidste mandag.
Her blev ligene af en 24-årig kvinde fra Storbritannien og en jævnaldrende landsmand fundet på en strand på Koh Tao. De to menes at være blevet hakket ihjel med et haveredskab.
Lokale medier oplyser mandag, at flere end 30 fiskere er blevet indkaldt af politiet for at få taget dna-prøver.
Umiddelbart efter drabene var burmesiske gæstearbejdere på den lille ø samt andre britiske turister i politiets søgelys, men de er alle blevet renset på baggrund af dna-prøver.
Ifølge den lokale avis Thairath har politiet også tilbageholdt to personer, som er set på overvågningsbilleder omkring drabstidspunktet og i nærheden af gerningsstedet.
De dræbte briter blev fundet cirka 100 meter fra et sted, hvor der aftenen forinden havde været en strandfest.
De seneste fem år er 13 britiske turister blevet dræbt i Thailand ud af de mere end de fire millioner briter, der besøgte landet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned