Lokalt vagtværn i Nigeria redder over 100 bortførte børn
En far græder, da han fredag genforenes med sin søn, der var blandt 344 bortførte børn i Katsina i det nordlige Nigeria. En bande stod bag bortførelsen, og børnene blev reddet af nigerianske soldater. Foto: Afolabi Sotunde/Reuters
Afolabi Sotunde/Reuters
113 bortførte børn i det nordlige Nigeria er reddet efter skudkamp mellem vagtværn og bande.
Lokale vagtværn har søndag befriet over 100 børn, der har været bortført af en kriminel bande i delstaten Katsina i det nordlige Nigeria.
Det skete efter en skudkamp mellem de to parter, oplyser politiet.
Lokale borgere siger, at i alt 113 børn er reddet under aktionen. Politiet sagde tidligere, at det drejede sig om 80 børn.
Det kommer, knap to dage efter at det i samme område lykkedes at få frigivet 344 skolebørn, der blev bortført fra deres kostskole af kriminelle.
De 113 børn blev bortført lørdag, da de var på vej hjem til deres landsby Mashuta. De havde lige forinden deltaget i en religiøs højtidelighed, oplyser en talsmand for politiet.
Da nyheden spredte sig i området, at børnene var blevet bortført, blev lokale beboere og vagtværn mobiliseret for at forfølge bortførerne, oplyser Abdullahi Sada, der leder et af vagtværnene.
Han fortæller, at det drejer sig om kvægdrivere fra fulanifolket.
- Vi belejrede det område, hvor vi vidste, at de holdt børnene, og vi tog også nogle af fulani-bosættelserne i området som gidsel. Vi advarede om, at hvis der skete noget med vores børn, så ville ingen fulani i fremtiden kunne bo i området, siger Sada.
- De frigav i morges 60 børn cirka klokken tre, og her til morgen ringede de og sagde, at de havde frigivet de tilbageblevne 53, som nu er ved at blive kørt væk fra bushen, beretter han.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker