Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over, at Lissabon-traktaten ikke strider mod Tjekkiets grundlov.
Dermed kan Tjekkiets EU-kritiske præsident, Vaclav Klaus, sætte sin underskrift på traktaten, så den måske allerede kan træde i kraft over hele EU den 1. december, påpeger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er "uhyre positivt", at den tjekkiske forfatningsdomstol ikke finder Lissabon-traktaten i strid med Tjekkiets grundlov, siger Lars Løkke Rasmussen, efter at de tjekkiske forfatningsdommere ved domstolen i Brno tirsdag afviste en klage fra 17 EU-kritiske senatorer, der gjorde et sidste forsøg på at få stoppet traktaten.
Lissabontraktaten kan først træde i kraft, når samtlige 27 af EU's medlemslande har ratificeret den, og Tjekkiet er det sidste land, der mangler.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker