Det kræver øjeblikkelig handling, at de rige lande i G8 har forpligtet sig til at holde den globale opvarmning under to graders stigning, siger statsministeren.
Det er et fremskridt før klimatopmødet i december i København, at de rige lande i G8 ved mødet i L'Aquila i Italien torsdag fik Kina og Indien med til at holde stigningen i den globale opvarmning under to graders varme.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) der deltager i mødet som vært ved klimatopmødet.
- Nu er det bragt fri af skåltaler og luftige erklæringer. Alle ved godt, at når man forpligter sig til en to graders målsætning, så følger der et krav om øjeblikkelig handling, siger statsministeren.
For at holde målet om højst to graders opvarmning skal landene begrænse deres udslip af drivhusgasser med 50 procent inden 2050, sagde statsministeren onsdag til DR TV Avisen før sin afrejse til Italien.
- Engagementet er til stede. Og der er ingen tvivl om, at min generation af politikere vil blive bedømt på, at vi når en aftale. men det her er ikke en aftale, Danmark kan lave alene. Det kan kun komme i stand, hvis USA, Kina, udviklingslandene og EU spiller sammen, sagde statsministeren.
Ved mødet i Italien skal han blandt andet drøfte med FN's generalsekretær Ban Ki-moon, hvordan forløbet påvirkes, indtil det næste store klimamøde den 22. september i FN's hovedkvarter i New York.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker