Løkke og Jensen er uenige om svar på danske militærbidrag

Ingen i Nato betvivler, at Danmark udnytter landets militære kapaciteter til fulde.

Men om Danmark deltager i alle de militære operationer, som man bliver opfordret til, er derimod svært at få svar på.

Statsministeren siger klart ja. Udenrigsministeren siger lige så klart nej.

- Jeg er ikke bekendt med den situation, hvor Danmark har sagt nej til seriøse henvendelser, vi har fået. Jeg kan faktisk kun genkalde mig det modsatte, at vi altid har stillet op, når der er blevet kaldt på os, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Den danske statsminister deltager fredag og lørdag i et Nato-topmøde i Polen sammen med forsvarsminister Peter Christensen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Kristian Jensen slog tidligere fredag fast, at han ikke var enig i en holdning om, at det var uvigtigt at tale økonomi og forsvar.

For "Danmark stiller alligevel altid op", opsummerede Jensen den holdning, han hører fra nogle medlemmer af Folketinget.

Sådan er det bare ikke, sagde ministeren.

- Jeg kan ikke komme ind på detaljer. Men jeg kan understrege, at vi siger ikke ja, hver gang vi bliver spurgt, siger Kristian Jensen.

Det gælder også i Nato-regi, lød det fra udenrigsministeren.

Lars Løkke Rasmussen lægger ligesom Kristian Jensen vægt på, at Nato-landene bør måles på, hvor meget de leverer i praksis, når det kommer til militære bidrag.

- Jeg oplever, at der står stor respekt om det bidrag, Danmark yder. Det bliver jeg mødt med alle steder. Både på det politiske niveau, senest da vi havde besøg af John Kerry i København. Også når jeg møder militærfaglige personer rundt i verden, siger Løkke.

Statsministeren kan imidlertid ikke se for sig, at erklæringen i 2014 fra Nato-topmødet i Wales, vil blive ændret.

Kernen i den aftale er en målsætning om, at alle medlemmer bruger to procent af BNP på forsvaret i 2024. Aktuelt står Danmark på 1,17 procent ifølge Natos tal.