Løkke ser positivt på EU-udspil til britiske krav

Det lover godt, når EU-præsident Donald Tusk i et kompromisforslag til de britiske krav om EU-reformer foreslår, at EU indfører en mulighed for en fireårig nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande.

Meldingen kommer fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som fredag får besøg af netop den britiske premierminister, David Cameron, i København.

Til mødet bliver EU-udspillet, som tirsdag blev sendt rundt til medlemslandene i et brev, et naturligt samtaleemne.

- Brev fra Tusk omkring Storbritannien i EU er god basis for forhandlinger. Ser frem til diskussioner med Cameron fredag, skriver Løkke på Twitter.

Udspillet fra Donald Tusk kommer efter intense forhandlinger med den britiske premierminister de seneste dage efter flere måneder med forhandlinger på embedsmandsniveau. Tusks forslag skal diskuteres på et EU-topmøde 18. og 19. februar i Bruxelles.

EU-forslagene sigter mod at begrænse misbrug af sociale ydelser og foreslår desuden en mulighed for at indeksere børnepenge efter det land, hvor ydelsen modtages. Danmark har tidligere ønsket sig noget lignende.

Desuden lægger EU-præsidenten op til at undtage Storbritannien fra EU-traktatens tekst om mere politisk integration.

Venstres gruppeleder i Europaparlamentet, Ulla Tørnæs, er også positivt stemt efter tirsdagens meldinger.

Tusks brev viser, at man kan levere resultater, når man arbejder målrettet sammen med ligesindede lande, mener hun.

- Brevet indeholder netop et forslag om mulighed for indeksering af børnepenge efter det land, hvori ydelsen modtages. Det er en stor sejr.

- Derudover indeholder brevet et meget interessant forslag om en nødbremse, som et land kan anvende, hvis EU-borgeres træk på nationale velfærdsydelser bliver en økonomisk belastning, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Hvis nødbremsen bliver aktiveret, bliver der samtidig indført et optjeningsprincip, som vi i dag kender fra Danmark.

- Det er en meget balanceret tilgang til tingene, hvor vi sikrer, at arbejdskraften fortsat kan bevæge sig frit, som er helt afgørende for danske virksomheder, samtidig med at vi kan sige stop, hvis tilgangen bliver for stor.