London-station evakueret på grund af togbrand
Victoria station i det centrale London måtte torsdag morgen evakueres, efter der opstod en mindre brand i et tog.
Det siger transportmyndigheder til tv-stationen BBC.
Gatwick Express, der kører mellem det centrale London og en af byens lufthavne, skriver på sin hjemmeside, at branden ventes at skabe store forsinkelser i togtrafikken i London.
Ifølge de første meldinger er det et af togene til og fra lufthavnen, der brød i brand.
Sky News rapporterer, at ilden blev slukket efter kort tid.
En passager fortæller til tv-stationen, at han så flammer og sort røg stige op fra toget.
- Der var bare en lille smule flammer ved hjulene. De slukkede det og gik i gang med at få alle ud af bygningen, siger passageren, antikvitetshandler Tom Edwards.
- Der var ingen panik. Det kunne have været ret slemt, hvis de ikke havde gjort noget ved det med det samme, tilføjer han.
Victoria station er den næsttravleste togstation i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned