Londons undergrundsbane rammes af strejke
Foto: Toby Melville /Scanpix
Toby Melville /Scanpix
Kaos venter de borgere, der tirsdag vil ind og ud af London, for de ansatte i byens undergrundsbane indleder en to dage lang strejke i protest mod massefyringer.
Forhandlingerne mellem regeringen og de to fagforeninger, der står bag strejken, brød sammen mandag.
Londons undergrundsbane er verdens ældste, og hundredtusinder af mennesker er afhængige af den hver dag for at kunne komme på arbejde, i skole eller på indkøb.
Det vil blive den seneste i en række strejker i undergrundsbanen, siden premierminister David Camerons konservative-liberale koalition kom til magten på et løfte om at skære i udgifterne.
Det er Londons konservative borgmester, Boris Johnson - Camerons mulige rival til formandsposten hos De Konservative - der har meddelt, at mange billetkontorer i undergrundsbanen skal lukkes, og at 953 ansatte skal fyres.
- Vi er klar til at suspendere den faglige aktion, hvis borgmesteren er klar til at suspendere tabet af de mange arbejdspladser, siger Bob Crow, der er generalsekretær i transportarbejdernes fagforening.
Strejken indledes klokken 21 tirsdag aften og vil vare til torsdag aften, siger fagforeningerne.
Hvis strejken går i gang, må Londons borgere og turister klemme sig sammen i busser eller finde cyklen frem - en halvfarlig affære i den travle storby.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker