Luftambulance styrter i Pakistan: 12 er omkommet
En pakistansk militærhelikopter brugt som ambulance er styrtet ned på vej til en by ramt af oversvømmelser.
12 personer er dræbt i et helikopterstyrt i det nordlige Pakistan tæt på Mansehra-provinsen.
Det fortæller en militær talsmand ifølge nyhedsbureauet dpa.
Helikopteren blev brugt som flyvende ambulance og var på vej fra byen Rawalpindi tæt på hovedstaden Islamabad til Gilgit i det nordlige Pakistan, som er blevet ramt af oversvømmelser.
- 12 personer bestående af et hold af militærlæger, paramedicinere, piloter og besætning, blev dræbt i styrtet, siger talsmanden.
Helikopteren er styrtet ned i nogle bjerge i det nordlige Pakistan.
To sikkerhedsfolk siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at styrtet ser ud til at være forårsaget af dårligt vejr.
Det er anden gang på kort tid, at en pakistansk militærhelikopter styrter ned.
I maj blev syv personer dræbt, herunder den norske ambassadør Leif H. Larsen, da en helikopter med 17 mennesker om bord - seks pakistanere og 11 udlændinge - styrtede ned tæt på byen Gilgit.
Dengang hævdede pakistansk Taliban, at det var gruppen, der skød helikopteren ned. Men kort efter oplyste landets regering, at helikopteren var blevet ramt af motorproblemer.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker