Fly fra Nato-alliancen har natten til tirsdag kastet bomber over Libyens hovedstad, Tripoli. Målet for angrebene var angiveligt hovedkvarteret for landets leder, Muammar Gaddafi.
Der blev hørt mindst fem store eksplosioner i forbindelse med bombardementerne, fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere på aftenen blev der også rapporteret om eksplosioner tæt på den statslige fjernsynsbygning i Tripoli.
Der foreligger ingen oplysninger om dræbte i forbindelse med luftangrebene. Ifølge libyske embedsmænd blev fire børn såret af flyvende stykker glas fra ødelagte vinduer under angrebene.
- To af børnene er alvorligt sårede og er under intensiv behandling på et hospital, oplyste en embedsmand.
Reportere blev efter angrebet vist rundt i området, og så blandt andet en totalt ødelagt bygning, der normalt huser en regeringskommission.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker