Luftangreb på Gaza koster mindst ni FN-ansatte livet
Blandt de dræbte i Gaza er mindst ni ansatte i FN-agenturet UNRWA. Foto: Said Khatib/Ritzau Scanpix
Siden lørdag er ni FN-ansatte blevet dræbt under bombardementer i Gaza, oplyser FN.
Siden lørdag har ni FN-ansatte mistet livet under luftangreb i Gaza.
Det oplyser FN på det sociale medie X, tidligere Twitter.
Medarbejderne arbejdede for FN's agentur for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA.
Israel har bombet flere hundrede mål i Gaza, efter at den palæstinensiske organisation Hamas angreb Israel lørdag morgen.
Gazas sundhedsmyndigheder oplyste onsdag omkring middag, at 1055 palæstinensere har mistet livet i de israelske angreb. Yderligere 5184 personer er blevet såret i angrebene i Gaza.
På den israelske side er mindst 1200 personer blevet dræbt og yderligere 2700 er meldt såret.
FN-agenturet UNRWA driver blandt andet flygtningelejre for palæstinensiske flygtninge, der befinder sig i Gaza og andre steder i Mellemøsten.
UNRWA blev etableret i 1949 efter den første krig mellem Israel og arabiske lande. Det var, året efter at staten Israel blev oprettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker