Luftangreb udsletter 16 islamist-ledere i Syrien
Det er ikke umiddelbart klart, hvorvidt luftangreb mod Syriens Nusrafront blev udført af Rusland eller af USA.
Mindst 16 højtstående medlemmer af Syriens Nusrafront, der er knyttet til al-Qaeda, er blevet dræbt ved et luftangreb, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Luftangrebet var rettet mod den nedlagte luftbase Abu al-Duhour i det nordvestlige Syrien.
Det er ikke umiddelbart klart, hvorvidt luftangrebet blev udført af Rusland eller af USA. Begge stormagter bekæmper den sunnimuslimske Nusrafront.
- Luftbasen blev udsat for et intenst bombardement, siger Rami Abdulrahman, der leder
Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Jabhat al-Nusrafronten består hovedsageligt af syrere, men nogle af dens medlemmer er fra arabiske lande. Al-Nusra, som har erklæret tilknytning til al-Qaeda, blev tidligt under konflikten i Syrien berygtet for deres metoder med halshugninger, henrettelser og afstraffelsesmetoder.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker