Luftforurening dræber tusinder i Teheran
Luftforureningen i den iranske hovedstad, Teheran, har inden for det seneste år taget livet af 4460 mennesker, oplyser iranske myndigheder.
Den høje grad af luftforurening er en konstant bekymring for de otte millioner indbyggere i Teheran.
Lørdag var det så slemt, at myndighederne var tvunget til at lukke byen for biltrafik. Det var anden gang inden for en måned, at det skete.
- I de seneste dage er antallet af patienter, der opsøger Teherans hospitaler med hjerteproblemer, steget med 30 procent, siger Hassan Aqajani, der er rådgiver for den iranske sundhedsminister.
Problemer skyldes dels den tætte trafik i byen, der er omgivet af to høje bjerge som holder udstødningsgasserne fanget, og dels at iranskproduceret benzin indeholder flere kræftfremkaldende stoffer end benzinen i eksempelvis Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde