Luftforurening er farligere end rygning og trækker år fra levealderen
I Bangladesh lever borgere i gennemsnit 6,8 år færre på grund af luftforurening. Til sammenligning er tallet for Danmark 3,6 måneder. (Arkivfoto). Foto: Mohammad Ponir Hoossain/Reuters
Hvis luftkvaliteten globalt levede op til WHO's anbefaling, ville der være 17,8 milliarder ekstra leveår at hente årligt. I Asien og Afrika står det skidt til.
Ritzau RitzauJens Bjarke Alsing Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Luftforurening er den største globale trussel mod menneskehedens sundhed.
Det er både farligere end rygning og alkohol. Det konkluderer et nyt stort studie.
Studiet fra University of Chicago er udgivet tirsdag.
Den årlige rapport om luftkvaliteten viser, at fine partikler i luften er den "største ydre trussel mod offentlighedens sundhed".
Nogle af de mest skadelige luftforurenende stoffer er fine partikler. De kommer fra for eksempel køretøjer, industrielle udledninger, naturbrande og meget andet.
Annonce
Fine partikler i luften er forbundet med lungesygdomme, hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft.
Hvis verden på permanent basis fik sænket mængden af de skadelige stoffer i luften til at leve op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling, ville der imidlertid være meget at hente.
I så fald vil mennesker i gennemsnit leve 2,3 år længere, lyder det i studiet. Det svarer til 17,8 milliarder ekstra leveår årligt på globalt niveau.
Luftforurening koster omtrent lige så mange leveår som tobaksrygning - 2,3 mod 2,2 år.
Truslen fra luftforurening bliver særligt værre og værre i det sydlige Asien. Området bliver betegnet som epicentret for luftforurening.
Den stigende luftforurening kan skære mere end fem år af levetiden for borgere i området, som er et af verdens mest forurenede.
Regionen inkluderer lande som Bangladesh, Indien, Nepal og Pakistan, som er nogle af de mest forurenede i verden.
I Bangladesh lever borgere i gennemsnit 6,8 år færre på grund af luftforurening. Til sammenligning er tallet for Danmark 3,6 måneder.
- Tre fjerdedele af luftforureningens påvirkning på den globale forventede levealder er at finde i bare seks lande: Bangladesh, Indien, Pakistan, Kina, Nigeria og Indonesien.
I Jakarta, Indonesiens hovedstad, er luftforureningen steget betydeligt over de seneste måneder. De går ud over de omkring 30 millioner mennesker, der bor i storbyen. (Arkivfoto). Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
- Her mister mennesker et til mere end seks år af deres levealder på grund af den luft, som de indånder, siger professer Michael Greenstone, en af forfatterne bag rapporten, i en pressemeddelelse.
Annonce
Hurtig industrialisering og befolkningstilvækst har bidraget til den faldende luftkvalitet. Siden begyndelsen af dette århundrede er niveauet for luftforureningen steget med mere end 50 procent i det sydlige Asien.
Også i Afrika lever folk med en højere luftforurening end mange andre steder.
Trods den store trussel bliver der sat meget få midler af til at bekæmpe udviklingen, hvis det sammenlignes med for eksempel kampen mod smitsomme sygdomme.
Hele kontinentet Afrika modtager mindre end to millioner kroner årligt i velgørenhed til specifikt at bekæmpe luftforurening.
- Der er en tydelig skævhed i, hvor luftforureningen er værst, og hvor vi - kollektivt og globalt - bruger ressourcer til at fikse problemet, siger Christa Hasenkopf til AFP.
Hun er leder af luftkvalitetsprogrammer ved University of Chicago og bemærker, at der er en international global organisation, som hvert år med milliarder af kroner hjælper med at bekæmpe sygdomme som hiv/aids, malaria og tuberkulose i Afrika.
En mand går rundt med mundbind i Beijing, Kina, som også er plaget af dårlig luftkvalitet. Kina har imidlertid gjort store fremskridt i kampen mod luftforurening de senere år. (Arkivfoto). Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters
Men der findes ingen pendant, der gør det på området for luftforurening.
- Men luftforurening skærer flere år af en gennemsnitlig persons liv i Den Demokratiske Republik Congo og Cameroun end hiv/aids, malaria og andre sundhedstrusler gør, hedder det i rapporten.
Generelt konkluderes det, at de lande, som lider mest under luftforurening, samtidig er lande, som mangler værktøjerne til at gøre noget ved det.
Med de positive briller på ser Christa Hasenkopft "heldigvis" gode muligheder for at ændre udviklingen. Det kræver flere penge. Og at der sættes større fokus på målrette pengene til de rette projekter, vurderer hun.
Annonce
/ritzau/
Kort om rapporten
* Rapporten er årlig og udgives af University of Chicago. Tallene i årets rapport er fra 2021.
* Luftforureningen er værst i Asien og Afrika. Mange af de lande med mest luftforurening mangler ordentlig infrastruktur - for eksempel kollektiv transport - til at bekæmpe problemet.
* Luftforureningen er værst i Bangladesh, Indien og Nepal. I Bangladesh bliver der i gennemsnit skåret 6,8 år af borgernes forventede levealder på grund af luftforurening.
* Kina ligger nummer 14 på listen over lande, der mister flest leveår på grund af luftforurening. Landet har haft "bemærkelsesværdig succes" med sin kamp mod luftforurening, som begyndte i 2014.
* Danmark ligger nummer 152 på listen. Norge ligger nummer 180 og Sverige nummer 181.
Kilde: Air Quality Life Index fra University of Chicago.
Seneste artikler
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Sundhedsminister efter Lolland-besøg: - Jeg får da lyst til at flytte herned
Kvinde amok på betjente
Annonce: Sådan vælger man den rette bilforhandler i Slagelse til køb, bytte og service
Ombudsmand beder om nyt svar i sag om avisboykot
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Nu indtager de Bjørneskoven
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser