Det er helt i orden, at det tyske luftfartsselskab Lufthansa overtager Austrian Airlines. Det siger EU-Kommissionen, som dog gør godkendelsen betinget af, at der foretages visse ændringer for at afværge skæv konkurrence på markedet som følge af købet.
De udestående spørgsmål gælder især flyvninger mellem tyske og østrigske byer. Her er der ifølge EU risiko for, at forbrugerne bliver efterladt med for få valgmuligheder og formentlig højere billetpriser på fem ruter.
- Denne sag viser, at det er muligt med konsolidering i flysektoren med passende foranstaltninger for at værne om forbrugernes interesser, siger EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes.
Lufthansa indgik i fjor en aftale om at købe en andel på 41,6 procent af det tabsgivende Austrian Airlines, som ejes af det østrigske statslige holdingselskab ÖIAG. Prisen var symbolske én euro pr. aktie - eller i alt 366.000 euro (2,7 millioner kroner).
Den østrigske stat lovede at tage sig af et tab på 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner) som led i handlen. Det svarer til en tredjedel af Austrian Airlines' gæld.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde