Lufthavn genåbner på Bali efter vulkan stopper flytrafik
Vulkanen Agung i det nordøstlige Bali. Foto: Johannes Christo/Reuters
Johannes Christo/Reuters
Torsdag fik vulkanen Aung igen i udbrud på Bali og sendte askeskyer mere end 2500 meter i vejret.
Den internationale lufthavn på den indonesiske ferieø Bali er genåbnet fredag, efter en askesky fra vulkanen Aung tvang myndighederne til at aflyse mere end 300 flyafgange.
Vulkanen Aung i det nordøstlige Bali har siden slutningen af sidste år i perioder sendt askeskyer op.
Da den torsdag igen begyndte at pumpe askeskyer ud, som nåede op i mere end 2500 meters højde, blev det besluttet at stoppe trafikken til og fra lufthavnen i Bali, der er den næstmest travle i Indonesien.
27.000 rejsende blev berørt af, at lufthavnen lukkede for trafikken.
- Lufthavnen kan blive lukket igen, hvis vulkanudbruddet berører flysikkerheden, siger en talsmand for lufthavnen.
Flyselskaber er meget opmærksomme på at undgå at flyve gennem askeskyer, da det fine støv kan ødelægge flymotorer og kølesystemer., og sigtbarheden kan være stærkt nedsat.
Vulkanen Aung tårner op over Bali i 3000 meters højde.
I 1963 skete der et voldsomt udbrud, som kostede over 1000 mennesker livet, og lavastrømmen rev flere landsbyer med sig.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde