Fire store eksplosioner kunne midt på eftermiddagen høres i Libyens hovedstad, Tripoli. Kort efter begyndte byens antiluftskyts at skyde.
I den sydøstlige del af byen steg der røg til vejrs kort efter de fire eksplosioner.
Det franske nyhedsbureau AFP rapporterer, at der lød høje eksplosioner nær den libyske leder, Muammar Gaddafis residens i Bab al-Aziziya-kvarteret.
En journalist fra nyhedsbureauet Reuters siger, at det ser ud som om, at Nato-fly har intensiveret flyvninger over hovedstaden.
Flyene kunne høres torsdag morgen og igen hen på eftermiddagen.
Meldingerne fra Tripoli kom samtidig med, at Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i Berlin, hvor Nato-udenrigsministrene mødtes, sagde, at alliancen har brug for flere fly til Libyen-operationen.
- For at undgå civile tab skal vi bruge meget sofistikeret udstyr. Så vi har brug for flere fly, der kan foretage luft-til-jord præcisionsangreb, sagde han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie