Lugansk vil stemme om optagelse i Rusland
Lugansk-regionen i det østlige Ukraine overvejer en ny folkeafstemning om at blive en del af Rusland.
Det siger en talsmand for de prorussiske separatister.
- Hvis beslutningen (om at stemme om russiske tilslutning) tages, så vil folkets vilje blive hørt, siger talsmanden til det russiske nyhedsbureau Ria.
Kort forinden har Ria fortalt, at 96 procent har stemt ja ved en folkeafstemning i regionen til løsrivelse fra Ukraine.
Lugansk har bedt FN om at blive anerkendt som uafhængig, skriver nyhedsbureauet.
I Donetsk, den anden region, hvor der var folkeafstemning om løsrivelse søndag, har 89 procent ifølge den prorussiske valgkommission stemt for at bryde båndet til centralregeringen i Kijev.
Rusland har godkendt folkeafstemningerne.
Derimod er der bred fordømmelse i Vesten af folkeafstemningerne, og EU ventes mandag at stramme sine sanktioner over for Rusland.
Allerede ved at lufte muligheden for tilslutning til Rusland bekræfter de prorussiske separatister mange eksperters forestilling om, at Rusland og de prorussiske separatister med deres manøvrer er i gang med at dele Ukraine.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub