Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva siger, at han vil fortælle Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, at det får konsekvenser, hvis landet søger at få atomvåben. Lula besøger Teheran i næste måned.
- Jeg vil tage derover og tale ansigt til ansigt med Ahmadinejad. Hvis han siger, at han vil bygge (atomvåben), så må han betale prisen for sine handlinger, siger Lula.
Brasilien har i længere tid advokeret for, at det internationale samfund skal benytte sig af dialog i stedet for sanktioner for at afholde Iran fra udvikle atomvåben.
Lula siger samtidig, at Iran ikke skal afstraffes før landet har haft yderligere drøftelser med FN.
Han advarer desuden mod at gentage den fejltagelse, som USA og dets allierede begik med Irak, som landene påstod havde masseødelæggelsesvåben, "som ingen havde vist os".
Den brasilianske præsident havde sidste år besøg af Ahmadinejad og han har fastholdt sin plan om at besøge Teheran trods internationale protester.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker