Luxembourg er klar til at fjerne bankhemmeligheder
Luxembourg, som er berygtet for sine bankhemmeligheder, er klar til åbne op, så andre lande kan holde øje med skattesnydere.
Det fortæller det lille hertugdømmes finansminister, Luc Frieden, den tyske avis Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung.
Han siger, at man i Luxembourg er i gang med overveje større gennemsigtighed i bankerne.
- Vi ønsker at styrke samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder, forklarer han.
Senest er et andet EU-land, Cypern, blevet straffet hårdt for at tillade lyssky penge i de cypriotiske banker, og det har fået kritikere til at pege på Luxembourg, Irland og de britiske kanaløer som andre aktører, der bør stå for tur.
- Den internationale trend går i retning af automatisk udveksling af informationer om indeståender i banker. Vi er ikke længere så striks imod det, siger Frieden.
- Luxembourg er ikke afhængig af kunder, som ønsker at spare i skat, bedyrer han.
Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, kalder det en god nyhed.
- Jeg hilser ethvert skridt velkommen med automatiseret informationsudveksling, siger han til Saarbrücker Zeitung.
Senest har en gruppe undersøgende journalister, der kalder sig for International Consortium for Investigative Journalism fået fat i to millioner dokumenter, der dokumenter et stort antal personer og selskaber, som har placeret enorme beløb i skattely.
Det gælder blandt andet penge, der er placeret i Luxembourg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned