Lydoptagelser fra forulykket fly i Sydkorea er lige på trapperne
Flyet fra Jeju Air ramte søndag en betonmur, efter at det kurrede af landingsbanen. Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Efterforskere har snart indsamlet alle lydoptagelser fra sorte bokse i fly efter dødeligt flystyrt i Sydkorea.
Det står måske snart klart for efterforskere, hvad der skete i førerhuset i et fly, få minutter før det forulykkede i Sydkorea søndag.
Efterforskere af ulykken ventes lørdag at blive færdige med indsamlingen af alle lydoptagelserne fra cockpittets sorte bokse i flyet.
Det oplyser det sydkoreanske transportministerium i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.
179 af flyets 181 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet, da et fly landede i den internationale Muan-lufthavn i det sydvestlige Sydkorea og kurrede ad landingsbanen, hvorefter det fortsatte ind i en mur.
Øjeblikkeligt herefter brød flyet i brand.
Det står endnu ikke klart, hvorfor flyet forulykkede, men ved landingen var flyets landingsstel ikke slået ud.
Passagerflyet - et Boeing 737-800 - var nogle timer forinden lettet fra Thailands hovedstad, Bangkok.
Efterforskerne har desuden fundet den ene af flyets to motorer og ventes at finde frem til den anden lørdag, lyder det fra ministeriet.
Foruden motorerne vil efterforskerne også undersøge flyets hale og landingsudstyret på ulykkesstedet, skriver Reuters.
Sydkoreansk politi ransagede torsdag den internationale Muan-lufthavn og luftfartsselskabet Jeju Airs kontorer i Sydkorea, da der er rejst en sigtelse om pligtforsømmelse i forbindelse med flyulykken.
En unavngiven kilde har tidligere sagt til Reuters, at efterforskerne ved ransagningen vil forsøge at finde dokumenter og andet materiale, der er relateret til driften og vedligeholdelsen af flyet.
Derudover vil efterforskerne indsamle materiale, der kan kaste lys over driften af Muan-lufthavnen.
Politiet har forbudt den administrerende direktør for Jeju Air, Kim E-bae, at forlade Sydkorea efter ulykken, skriver Yonhap.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker