Lykkeriddere trodser vrede hollændere i jagten på forsvunden naziskat

Flere og flere mudrede huller dukker op i den hollandske landsby Ommeren.

For lidt over to uger siden offentliggjorde Hollands nationalarkiv et gammelt nazikort.

Kortet viser, at nazister i slutningen af Anden Verdenskrig angiveligt gravede værdifuldt plyndringsgods ned i landsbyens muld.

Det har fået lykkeriddere til nærmest at invadere den lille landsby, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyvekosterne menes at være ædelsten, smykker og guld, som nazisterne i 1944 stjal efter bombningen af en bank i Arnhem 30 kilometer øst for Ommeren.

Naziskatten vurderes til en sum af 11 millioner euro - lidt over 80 millioner danske kroner.

- Kortet fyrer op for fantasien, siger Klaas Tammes.

Han er tidligere borgmester i byen og bestyrer den fond, der ejer jorden, hvor naziskatten angiveligt er begravet.

Tammes fortæller til AFP, at alle mulige mennesker i de seneste uger er kommet til Ommeren for at lede efter nazisternes skat.

69-årige Teunis Kramp glæder sig over, at Ommeren er kommet på verdenskortet. Hun spår dog ikke lykkeridderne store chancer for at finde en gemt skat.

Den 42-årige Petra van Dee er derimod stiktosset over, at det hollandske nationalarkiv har frigivet kortet.

- Jeg kan ikke sove. Et af de huller, de har gravet i min have, er så dybt her, siger hun til BBC og holder hånden ud foran brystet.

Hun hævder, at flere af hendes naboer er vågnet om natten, fordi fremmede med pandelamper i ly af mørket ufortrødent har endevendt græsplænerne.

Sander, en anden af byens indbyggere, er heller ikke tilfreds med de mange lykkejægere.

- Jeg flyttede hertil, fordi der var roligt og stille, siger han til BBC uden at oplyse sit efternavn.

Han fortæller, at de nytilkomne flere gange har banket på hans dør for at spørge, om han ved, hvor skatten er begravet.

Da de første skattejægere ankom til byen i begyndelsen af januar, var de udstyret med metaldetektorer.

Få dage efter forbød de lokale myndigheder hjælpemidlet på grund af risiko for at støde på usprængte granater og landminer.

For lidt over en uge siden havde politiet uddelt 15 advarsler til for ivrige lykkejægere, og over 100 lykkeriddere var allerede på det tidspunkt set grave i området omkring landsbyen.

Det skriver det britiske medie The Daily Mail.

Mange skattejægere holder stadig ved.

Hendrik Hingstman er en af dem. Sammen med sin far er han draget til byen i forhåbning om at finde naziskatten, siger han til AFP.

Søgning ved hjælp af en viftestang og en træpind har overbevist far og søn om, at de kender skattens nøjagtige placering.

De håber snart at få tilladelse til at grave.

Efter krigens afslutning gjorde myndighederne uden held mindst tre forsøg på at finde den gemte naziskat.

Første gang var i 1947 efter vidneudsagn fra den tyske soldat Helmut Sonder, der angiveligt var med til at nedgrave skatten.

Hvis man finder skatten, skal man ifølge arkæolog Matthijs Sonneveld, der har talt med mediet Netherlands Posts, først forsøge at finde skattens ejere - altså fra bankrøveriet.

Kan man ikke det, og skatten er fundet på privat grund, skal udbyttet deles mellem finderen og jordens ejer.

/ritzau/