Lynhurtig Hollywood-stjerne dør i Porsche-ulykke
Skuespilleren Paul Walker, som er bedst kendt for sin ledende rolle i den populære gaderæs-filmserie "Fast & Furious", er omkommet i en bilulykke nord for Los Angeles.
Det rapporterer flere amerikanske medier natten til søndag dansk tid.
- Det er i sandhed med et tungt hjerte, at vi må bekræfte, at Paul Walker døde i dag i en tragisk bilulykke, står der i et opslag på skuespillernes officielle Facebook-side.
- Han var passager i en vens bil, og de mistede begge livet, lyder det.
Ifølge den lokale avis, Santa Clarita Signal, sad de to personer i en Porsche, der brød i flammer, da den kolliderede med et vejtræ i en soloulykke. Det skete angiveligt ved 15.30-tiden lørdag eftermiddag lokal tid.
Billeder fra stedet viser, at sammenstødet er gået meget hårdt ud over den røde sportsvogn, som er forvandlet til et vrag af forvredne metaldele.
Filmskuepilleren var i Californien for at deltage i et velgørende arrangement til fordel for ofrene for tyfonen Haiyan i Filippinerne. Han blev 40 år gammel.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde